keyboard_arrow_down


elka pro 

Beskyttende og komfortabel – det bedste vandtætte arbejdstøj til rengøring

 

 

MARKEDETS STÆRKESTE

ELKA PRO er fremstillet af markedets stærkeste PU/Polyamid-metervarer udviklet i samarbejde med europæiske producenter. Metervaren har høj rivstyrke, og du får derudover, takket være metervarens fleksibilitet, en god bevægelsesfrihed.

EUROPÆISKE CERTIFICERINGER

ELKA PRO lever op til europæiske standarder for beskyttelsespåklædning, godkendt af akkrediterede testinstitutter. Alle ELKA PRO-produkter er certificeret EN 343 og størstedelen af produkterne er certificeret EN 14605 og EN 14126.

HØJT VANDSØJLETRYK

Vandtæt metervare og vandtætte sømme. ELKA PRO har et vandsøjletryk på over 20.000 mm.

BREDT SORTIMENT

De fleste ELKA PRO-modeller fås fra XS til 5XL og i et udvalg af farver.

MADE IN EUROPE

ELKA PRO fremstilles på vores egen fabrik i Europa. Vi benytter europæisk metervare og europæisk trim, og alle produkter fremstilles i overensstemmelse med REACH, EU’s grundlæggende kemikalielovgivning.

HØJ KVALITET

ELKA PRO er fremstillet med vandafvisende bagside og forstærkede svejsninger på særlig udsatte steder (under armene og i skridtet).

ELKA PRO – FORDI KVALITET ER VIGTIG

VANDTÆT METERVARE OG VANDSÆTTE SØMME

Vi er eksperter i højfrekvenssvejsning, som er den absolut stærkeste produktionsteknologi til vandtæt arbejdstøj i PU – for med højfrekvenssvejsning opnår man en samling, der er lige så stærk som materialet selv. Resultatet er PU-produkter med højt vandsøjletryk på 20.000 mm – med både vandtæt metervare og vandtætte sømme.

HØJ RIVSTYRKE

ELKA PRO er produceret med en unik PU-coating, der fungerer som en vandtæt membran, og som øger slidstyrken og modstandsdygtigheden over for flænger og krakelering. PU’en påføres den strikkede Polyamid-metervare, der er langt stærkere end f.eks. polyester, og sammen med metervarens medfødte stræk optimerer det rivstyrken og dermed produktets holdbarhed og levetid.

VANDAFVISENDE BAGSIDE

ELKA PRO er fremstillet med en særlig, vandafvisende bagside – og det er en fordel, hvis man befinder sig i en arbejdsstilling, hvor det ikke kan undgås, at der kommer vand op under regntøjet. Takket være den vandafvisende bagside vil vandet i den situation blot lægge sig som dråber ovenpå stoffet, hvorfra det løber nedad – og tøjet vil fortsat være tørt og behageligt.

FORSTÆRKNING

For at undgå brud ved kraftige stræk sørger vi for at forstærke svejsningerne på særligt udsatte steder. Det gælder under armene på busseronne-modeller og heldragt og i skridtet på overalls, bukser og heldragt.

EUROPÆISKE CERTIFICERINGER

Høj kvalitet – det er ikke bare noget, vi selv siger. ELKA PRO lever op til europæiske standarder for beskyttelsespåklædning, godkendt af akkrediterede testinstitutter. Alle ELKA PRO-produkter er EN 343-certificeret (beskyttelsesbeklædning mod vand)). Derudover er de fleste produkter i serien EN 14605-certificeret (beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier) samt EN 14126-certificeret (beskyttelsesbeklædning mod smitsomme agenter). Certificeringen betyder, at det enkelte produkt er testet, og at man er sikker på at få et produkt, der lever op til de EU-fastsatte standarder for sikkerhed og ydeevne.

FORLÆNG LEVETIDEN FOR DIT ARBEJDSTØJ TIL RENGØRING

ELKA PRO er udviklet til dagligt slid i vådt arbejdsmiljø og til nærkontakt med flydende kemikalier iht. EN 14605. Tøjets holdbarhed og egenskaber afhænger af brug og vaskemetoder. For at opnå den maksimale levetid har det stor betydning, at man holder tøjet rent, særlig efter anvendelse af kemikalier i arbejdet.

  1. Skyl tøjet af efter brug – skyl også gerne undervejs i rengøringen, når der er anvendt kemikalier.
  2. Hæng tøjet op efter endt arbejdsdag.
  3. Vask tøjet regelmæssigt – og husk at retsiden skal vende udad, så evt. rester af kemikalier vaskes af. ELKA PRO-serien godkendt til 25 gange vask ved 60° C.
  4. Ingen brug af skyllemiddel og imprægneringsmiddel.
  5. Efter vask, lad tøjet hænge med retsiden ud til dryptørring.

 

JUSTER SELERNE PÅ ELKAS OVERALLS

Når man tager ELKAs overalls i brug, skal man være opmærksom på at justere selerne, så bukserne kommer til at sidde korrekt i skridtet.

Hvis bukserne ikke sidder korrekt i skridtet, vil belastningen på svejsningen blive for stor, og PU-belægningen vil blive hevet af Polyamid-bagsiden. Derfor – indstil selerne og dine overalls vil holde længst muligt.

ELKA PRO PRODUKTER

keyboard_arrow_up