ELKA FOOD – FORDI KVALITET ER VIGTIG
VANDTÆT METERVARE OG VANDSÆTTE SØMME
Vi er eksperter i højfrekvenssvejsning, som er den absolut stærkeste produktionsteknologi til vandtæt arbejdstøj i PU – for med højfrekvenssvejsning opnår man en samling, der er lige så stærk som materialet selv. Resultatet er PU-produkter med højt vandsøjletryk på 10.000 mm – med både vandtæt metervare og vandtætte sømme.
HØJ RIVSTYRKE
ELKA FOOD er produceret med en unik PU-coating, der fungerer som en vandtæt membran, og som øger slidstyrken og modstandsdygtigheden over for flænger og krakelering. PU’en påføres den strikkede Polyamid-metervare, der er langt stærkere end f.eks. polyester, og sammen med metervarens medfødte stræk optimerer det rivstyrken og dermed produktets holdbarhed og levetid.
VANDAFVISENDE BAGSIDE
ELKA FOOD er fremstillet med en særlig, vandafvisende bagside – og det er en fordel, hvis man befinder sig i en arbejdsstilling, hvor det ikke kan undgås, at der kommer vand op under regntøjet. Takket være den vandafvisende bagside vil vandet i den situation blot lægge sig som dråber ovenpå stoffet, hvorfra det løber nedad – og tøjet vil fortsat være tørt og behageligt.
FORSTÆRKNING
For at undgå brud ved kraftige stræk sørger vi for at forstærke svejsningerne på særligt udsatte steder. Det gælder under armene på busseronne-modeller og heldragt og i skridtet på overalls, bukser og heldragt.
EUROPÆISKE CERTIFICERINGER
Høj kvalitet – det er ikke bare noget, vi selv siger. ELKA FOOD er EN 1186-testet og godkendt til kontakt med fødevarer. Derudover lever størstedelen af ELKA FOOD-produkterne op til europæiske standarder for beskyttelsespåklædning, godkendt af akkrediterede testinstitutter. Disse produkter er EN 343-certificeret (beskyttelsesbeklædning mod vand), EN 14605-certificeret (beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier) samt EN 14126-certificeret (beskyttelsesbeklædning mod smitsomme agenter). Certificeringen betyder, at det enkelte produkt er testet, og at man er sikker på at få et produkt, der lever op til de EU-fastsatte standarder for sikkerhed og ydeevne.
JUSTER SELERNE PÅ ELKAS OVERALLS
Når man tager ELKAs overalls i brug, skal man være opmærksom på at justere selerne, så bukserne kommer til at sidde korrekt i skridtet.
Hvis bukserne ikke sidder korrekt i skridtet, vil belastningen på svejsningen blive for stor, og PU-belægningen vil blive hevet af Polyamid-bagsiden. Derfor – indstil selerne og dine overalls vil holde længst muligt.