/Files/ELKA Rainwear - SWIFT/Logo/ELKA logo Black - Waterproof Professional Workwear.png
Nærbillede af en person iført grønne og sorte vandtætte arbejdsbukser, der træder gennem mudret terræn i et landbrugsmiljø.

Know-how siden 1958

ELKAs historie

Vi skaber slidstærk, vandtæt arbejdsbeklædning, som beskytter mod naturens ekstremer og vådt arbejdsmiljø.

Fra Karup til Europa

ELKA blev grundlagt i 1958 i Karup af Ejnar Lauridsen. ELKA-navnet blev skabt ved at kombinere grundlæggerens initialer (EL) og de to første bogstaver fra byens navn (KA). Sortimentet var fra start koncentreret omkring undertøj til herrer og damer samt regntøj. Netop regntøjet kom til at kendetegne ELKA mere og mere igennem årene, og i 1979 blev firmaet derfor omdøbt til ”ELKA Rainwear A/S”.

Mere end 65 års erfaring med funktionelt arbejdstøj.
Med de mange år i branchen rummer ELKA masser af erfaring og know-how om materialer og produktion. Det kommer til udtryk i et bredt udvalg af kvalitetsprodukter og i masser af ekspertise i udviklingen af vandtætte specialløsninger til mange forskellige erhverv. Vi arbejder med materialer som PU, PVC, polyamid, polyester, bomuld m.m.

Aktiemajoriteten i ELKA Rainwear ejes i dag af Halberg A/S, en familieejet virksomhed med hovedkontor i Svendborg.

ELKA blev grundlagt i 1958 i Karup af Ejnar Lauridsen
ELKA Working Xtreme arbejdstøj iklædt 3 mænd stående på et værksted

ELKA i dag

Vi beskæftiger ca. 115 medarbejdere, heraf ca. 35 medarbejdere med udgangspunkt fra vores hovedkontor i Herning og ca. 80 medarbejdere i Litauen, hvor vi har egen produktionsfabrik.

Arbejdstøj til folk, der arbejder ude – året rundt.
Sortimentet hos ELKA indeholder mange forskellige typer af regntøj. Her finder du bl.a. vandtæt, vindtæt og åndbart arbejdstøj, som du kan føle dig godt tilpas i hele arbejdsdagen – regnvejr eller ej. Her finder du også klassisk regntøj i PU og PVC samt certificeret arbejdsregntøj for optimal sikkerhed på de mest udsatte arbejdsområder. Udover regntøj laver ELKA også softshell-jakker, termotøj, undertøj m.m.

ELKA UAB Produktion med medarbejdere i Litauen

Europæisk produktion

Kort leveringstid

Vi er glade for, at vi kan tilbyde produktion på vores egen fabrik i Europa, i geografisk nærhed af Danmark. Samlet set produceres ca. 50 % af vores varer i Europa, hvor vi benytter europæisk metervare og europæisk trim. Det betyder for vores kunder, at vi garanterer en høj, ensartet kvalitet, hurtig omstilling og kort leveringstid.

ELKA lager med truck og papkasser ikon af lastbil foran

Leveringssikkerhed

Hurtig og sikker levering

Stor lagerbeholdning sikrer hurtig levering, og det er det, du får hos ELKA. Vi har alle katalogvarer på lager, centralt i Danmark, og det betyder, at vi kan sende bestillinger inden for 2 arbejdsdage. Som forhandler kan du dermed undgå store, unødvendige lagre, og som slutkunde får du alligevel dine varer hurtigt.

Fleksibiliteten er stor, og af den grund bruger vi ikke begrebet "mindstemængde" på katalogvarer. Udgår man i en størrelse eller mangler man bare en enkelt jakke, kan man altid bestille hos ELKA. Ingen bestillinger er for store eller for små.

AAA Rating kredit på ELKA Rainwear 2026

AAA-rating mere end 10 år

Højeste kreditvurdering

ELKA Rainwear har i mere end 10 år haft AAA-rating – den højeste kreditvurdering i Bisnodes system.

Det er et klart bevis på, at vi driver en sund og økonomisk stabil virksomhed, som er en pålidelig partner for både kunder og leverandører.