Arbejdstøj med omtanke
Recycled by ELKA
Hos ELKA arbejder vi målrettet på at udvikle funktionelt og slidstærkt arbejdstøj af høj kvalitet. Som en del af vores ansvar for fremtiden går vi nu skridtet videre og inkorporerer genanvendte materialer i tøjet.
Genanvendt og certificeret materiale
PFAS-fri overfladebehandling
Vandtætte eller vandafvisende egenskaber
OEKO-TEX® STANDARD 100
Arbejdstøj med genanvendte materialer
Slidstærkt og funktionelt arbejdstøj med certificeret genanvendt polyester. Produkterne kombinerer høj kvalitet og beskyttelse med PFAS-fri overfladebehandling og OEKO-TEX® STANDARD 100-certificering.
Arbejdstøj med genanvendt polyester
Recycled by ELKA er primært fremstillet ved hjælp af genanvendte materialer. Polyesterstoffet i dette arbejdstøj er genanvendt polyester, en type af fiber der er fremstillet af PET-flasker og andre genanvendte materialer. At vi vælger at inkorporere genanvendt polyester i tøjet betyder, at vi i fremstillingen bruger mindre olie og udleder mindre Co2 i forhold til en lignende produktion med udelukkende jomfruelige materialer. Den genanvendte polyester, der indgår i produkterne, er certificeret, hvilket sikrer sporbarhed af metervaren.
Hos ELKA ønsker vi at holde vores løfter. Vi er blevet spurgt, om vi kan oplyse antallet af PET-flasker, der anvendes i produktionen af hvert produkt. Vi har valgt ikke at angive et specifikt antal flasker, da det er vigtigt at bemærke, at genanvendt polyester ikke udelukkende stammer fra PET-flasker. Andre genanvendte materialer indgår, hvilket gør kvantificeringen af flasker kompleks. Ikke desto mindre forbliver gennemsigtighed en kerneværdi for ELKA.
Udforsk flere kollektioner
Klik videre nedenfor og læs mere om vores andre serier
Ofte stillede spørgsmål om Recycled by ELKA
Når det kommer til holdbart og vandtæt arbejdstøj, skiller Recycled by ELKA-kollektionen sig ud med egenskaber, der gør den til en sikker vinder i hverdagens udfordrende arbejdsmiljøer. Det er ikke kun kvalitet og funktionalitet, der gør denne serie til noget særligt, men også en række øvrige unikke egenskaber. Dem kan du her blive klogere på, når vi besvarer ofte stillede spørgsmål om kollektionen.
Recycled by ELKA-kollektionen indeholder en række essentielle beklædningsartikler til professionelle. Du finder arbejdsjakker, taljebukser, arbejdsbukser og softshell jakker, tilgængelige både i ensfarvede udgaver og i høj-synlighedsvarianter. Disse artikler er designet til at imødekomme kravene i forskellige arbejdsmiljøer, samtidig med at de holder dig tør og komfortabel imens du arbejder.
Ja! Med ELKAs arbejdstøj med stretch, vil du opleve en perfekt kombination af vandtæthed og komfort. Tøjet sidder så godt, at du måske helt glemmer, du har regntøj på. Hos ELKA er komfort og bevægelsesfrihed altid i fokus, når vi udvikler arbejdstøj, der skal holde til arbejdsdagens udfordringer. Derfor er denne vigtige egenskab naturligvis også tænkt ind i denne kollektion.
Produkterne er fremstillet af genbrugt polyester, en fiber af høj kvalitet, som er fremstillet af genbrugsmaterialer som PET-flasker. Kollektionen er desuden designet til at være lige så holdbar, åndbar og fleksibel som vores traditionelle arbejdstøj. Artiklerne opfylder mange af de samme certificeringer og kvalitetsstandarder, som vores øvrige sortiment, hvilket sikrer, at du ikke behøver at gå på kompromis, når du vælger arbejdstøj fremstillet med genanvendte materialer.
Alle produkterne i kollektionen kan maskinvaskes. En stor del af produkterne kan desuden vaskes på 60°*. En vask ved 60° er ideel til arbejdstøj, da det effektivt fjerner svære pletter, bakterier og støvmider, og det betyder, at dit arbejdstøj forbliver rent og hygiejnisk, selv efter arbejde i meget beskidte miljøer. At tøjet kan vaskes på 60°, giver også firmaer mulighed for at få renset tøjet hos et vaskeri, hvor 60° ofte er en grundforudsætning. Derfor er 60° vask en fordelagtig egenskab for dig. *Gældende for art. 186003, 182403, 186003R og 182403R.
Nej! Hos ELKA mener vi ikke at arbejdstøj fremstillet af genanvendte materialer burde være mere dyrt. I stedet ser vi en stor værdi i at gøre produkterne tilgængelige på lige fod med almindeligt fremstillet arbejdstøj, og dermed lade valget være op til forbrugeren. Derfor er Recycled by ELKA-kollektionen prissat i tråd med vores øvrige serier af vindtæt, vandtæt og åndbart arbejdstøj.